Fra morgenens sundhedsdebat til eftermiddagens Grand Prix og fællessang med Bertel og Pind. Haven var proppet, og folk stod helt ude på vejen for at være med.
Tak for et forrygende folkemøde med grin, gode snakke og sang så kraftig, at selv klitterne på Dueodde nynnede med.
Der var fuldt hus og højt humør i Venstres Have, da Sophie Løhde testede folkemødets Matador-eksperter i den store quiz. Det trak et kæmpe publikum.
Men dagen har ikke kun handlet om Korsbæk og kaffe. Vi har haft debatter om alt fra børnefamilier og frihandel til klima, forsvar og velfærd. Og så kiggede Andreas Mogensen forbi haven. En ægte dansk helt i kredsløb med os andre for en stund.
Stemningen har været høj, og vi er slet ikke færdige endnu. Glæd jer til endnu en dag masser af liv i haven. Vi ses i morgen 😎
Vores have har i dag været fyldt med fællessang, skarpe debatter, grin, gode snakke og masser af blå energi 💙
På hovedscenen satte Troels Lund Poulsen en vigtig dagsorden: Vi skal beskytte danskernes hjem bedre mod vildt vejr og vandmasser. Derfor vil Venstre styrke indsatsen for klimasikring bl.a. med et markant øget og målrettet håndværkerfradrag.
For tryghed og sikkerhed i eget hjem skal være en selvfølge!
Tak til alle der kiggede forbi Venstres have og til de mange stærke stemmer, der i dag satte fokus på alt fra unges muligheder og rumforskning til dyrevelfærd og fællesskab.
Vi glæder os til endnu flere gode dage her på Bornholm 😎
Vi vil ikke se til, mens danske boligejere får ødelagt deres hjem af ekstremt vejr!
For mange danskere har oplevet magtesløsheden, når ekstremt vejr har raseret deres hjem. Deres sommerhus. Deres have. Deres hverdag. For når skybrud eller stigende grundvand vælter ind i huset, efterlader det boligejere i en ulykkelig situation, som de hverken praktisk eller økonomisk kan stille noget op imod.
Derfor vil Venstre styrke indsatsen for klimasikring af Danmark.
Helt konkret foreslår vi:
1️⃣ Et markant større håndværkerfradrag til sikring mod vand. Boligejere skal kunne få fradrag for udgifter til klimasikring af deres boliger i langt højere grad end i dag.
2️⃣ Højere tempo i indsatsen. Både staten og kommunerne skal op i tempo og tage ansvar for fælles projekter.
3️⃣ Flere fælles investeringer. Vi skal som samfund være parate til at gå ind og investere langt mere i klimasikring.
Klimasikring er afgørende for at skabe tryghed i vores hverdag 💙
Venstres folketingsmedlemmer og lokale kandidater var ude i hele landet og fejrede demokratiet med taler, snakke og stærke budskaber.
Grundlovsdag viste én ting helt tydeligt: Venstre er SÅ klar til kommunal- og regionsvalget med hamrende stærke kandidater, der kæmper for deres lokalsamfund 💪
Tak til alle jer, der kom forbi og var med til at gøre dagen særlig 👏
Bestyrelsen
3. juni 2025
Jan Lagoni Jacobsen formand Toftevænget 2, 6710 Esbjerg V. tlf. 20 47 33 02 mail: jan.lagoni@live.dk
Mikael Nørby-Lassen næstformand Lundgårdsvej 63, Kærbøl Mark 6760 Ribe tlf. 24 81 33 83 mail: mnl@brdr-ewers.dk